Ordliste

Attak

En periode (længere end 24-48 timer), hvor tidligere symptomer forværres og/eller du oplever nye symptomer.

Auto-agressiv

En uhensigtsmæssig reaktion, hvor lymfocytter angriber kroppens egne raske celler.

Autoimmun sygdom

En sygdom, der medfører, at kroppens immunforsvar reagerer uhensigtsmæssigt og angriber kroppens raske celler.

Centralnervesystem

Består af hjerne (storhjerne, lillehjerne og hjernestammen) og rygmarv.

EP-undersøgelse

Kaldes også en nerveledningsundersøgelse. En test af reaktionerne i hjernen, når sanserne påvirkes – fx ved at lyse ind i øjnene.

Hvide blodlegemer

En bestanddel af blodet, hvis opgave er at forsvare kroppen mod infektioner (en del af kroppens immunforsvar)

Inflammatorisk plak

Lokal betændelseslignende på nervecellerne. Kaldes også læsioner.

Interferon beta

Proteiner, der ændrer immunforsvarets reaktioner. Proteinerne findes naturligt i kroppen. Fremstilles genetisk og anvendes i forbindelse med behandling af MS.

Lumbalpunktur

En prøve af rygmarvsvæsken.

Lymfeknude

Indeholder lymfocytter og er en del af lymfesystemet. Lymfeknuder er en vigtig del af immunforsvaret til bekæmpelse af infektioner.

Lymfocyt

Er en type af hvide blodlegemer.

MR-skanning

En skanning foretaget på et hospital eller specialklinik. Ved hjælp af magnetisk resonans afdækkes forandringer i hjernen som fx læsioner, der skyldes MS.

Myelin

Fedtholdigt materiale, der sidder som isolering rundt om nervecellerne i hjerne og rygmarv.

Neutraliserende antistoffer

Kroppen kan danne neutraliserende antistoffer i forbindelse med forskellige lægemidler. Det kan medføre, at behandlingen ikke er fuldt ud så effektiv som forventet eller i værste fald uvirksom.

Sygdomsmodificerende

En behandling, der ikke helbreder, men som behandling lindrer symptomer og hæmmer udviklingen i sygdommen.