Hvad er attakker?

MS er karakteriseret ved gentagende anfald med neurologiske symptomer, der afspejler de inflammatoriske angreb på nervetrådene. Disse anfald kaldes attakker eller tilbagefald. Symptomerne på et anfald varierer fra person til person. Oftest ses

  • Problemer med at gå
  • Følelsesløshed
  • Synsvanskelighede
  • Balanceproblemer

Ofte forsvinder symptomerne helt, men nogen gange aftager de kun delvist efter afslutning på et attak. Denne form for MS kaldes Relapsing Remitting MS (RRMS)

Nogle personer kan opleve, at symptomerne gradvist bliver værre imellem attakkerne. I sådanne tilfælde siger man, at personen er ved at udvikle en anden form for MS – sekundær-progressiv MS (SPMS).